Børn og astma

Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn

Op imod 20% af danske småbørn har astmasymptomer, mens næsten 10% af skolebørnene har astma.

Astma hos småbørn
Astma kan begynde allerede i barnets første leveår. Hos småbørn kaldes astmasymptomer for astmatisk bronkitis og ses oftest i forbindelse med luftvejsinfektioner. Symptomerne kan vare i flere uger, men kan også opleves som mere akutte anfald, og de klassiske symptomer på let til moderat astmatisk bronkitis er hvæsende vejrtrækning og hoste.

Hvis barnet bliver ved med at have symptomer – også uden for perioder med luftvejsinfektioner – eller mange tilfælde af lungebetændelse, kan det være astma. Lægen kan ikke foretage en lungefunktionstest på små børn, og diagnosen baseres derfor på en registrering af symptomer i en såkaldt astmadagbog. Efter 1–2 måneder går lægen dagbogen igennem. Jo flere symptomer og jo flere faktorer, der taler for at barnet har astma, jo større er sandsynligheden for at barnet har astma, og det er denne sandsynlighed, som ligger til grund for lægens diagnose.

De fleste børn med astmatisk bronkitis vokser fra det i løbet af et par år. Børn som kun har oplevet symptomer i forbindelse med luftvejsinfektioner, og hvis familie ikke har allergiske sygdomme, har rigtig gode chancer for at være symptomerne kvit i 3–4 års alderen.

Astma hos skolebørn
Astma er den mest almindelige kroniske sygdom hos børn, og næsten 10% af alle danske skolebørn lider af sygdommen. Det betyder, at gennemsnitligt 2–3 børn i hver skoleklasse har astma. Astmasymptomer forværres ved virusinfektioner og af allergener.

De mest almindelige astmasymptomer hos skolebørn er:

  • Hvæsende og pibende vejrtrækning ved anstrengelse, i tåget vejr eller ved forkølelse.
  • Regelmæssig hoste om natten gennem en længere periode
  • Langvarig hoste – specielt når barnet skal sove eller i forbindelse med forkølelse
  • Åndenød ved anstrengelse
  • Gentagne lungebetændelser
  • At barnet er usædvanligt stille

Når børn bliver omkring 6 år gamle, kan lægen foretage en lungefunktionsundersøgelse – enten ved en peak flow måling eller en spirometrimåling. Disse undersøgelser kan bruges til at vurdere, om barnet har astma. Spirometrimålingen giver de bedste og sikreste resultater.

Hvis barnet kun har symptomer i forbindelse med fysisk aktivitet, kan en såkaldt anstrengelsestest afsløre om barnet får astmasymptomer ved fysisk anstrengelse. Disse målinger kan også suppleres med behandlingsforsøg med astmamedicin.

Hvis behandlingen med astmamedicin får symptomerne til at forsvinde, har barnet sandsynligvis astma. Da 80–90% af alle skolebørn med astma også har allergi, bør barnet testes med eksempelvis en priktest. Priktesten kan afsløre, hvad barnet er allergisk overfor, så disse allergener kan undgås.

Undgå ting der irriterer luftvejene
Tænk også på ikke at udsætte dit barn for ting , som kan være allergifremkaldende og luftvejsirriterende, hvis dit barn har astma. Disse kan f.eks. være:

  • tobaksrøg 
  • parfume og andre stærke dufte
  • kold luft
  • infektioner
  • os fra brændeovn, madlavning og lys
  • støv / partikler i luften

Sørg også for jævnligt at gøre rent og lufte ud i hjemmet.