Når du er gravid, vil du eventuelt opleve nogle ændringer i dine astmasymptomer. Det er vigtigt, at du fortsat er opmærksom på symptomer, og at du sørger for at have din astma under kontrol. Det vigtigste for dit ufødte barn er, at du fortsætter med at være stabil og er velbehandlet for din astma gennem hele graviditeten, fordi en svær astmaforværring kan give iltmangel for det ufødte barn.
Astma under graviditet
De fleste kvinder vil opleve en ændring i deres astmasymptomer, når de bliver gravide. Selv om det er svært at sige helt sikkert, ser det ud til, at cirka 1/3 kvinder oplever en forværring i sygdommen, 1/3 har færre symptomer, mens 1/3 har uændrede symptomer.
Det er ikke muligt at spå om forløbet af astmasygdommen under graviditeten, og der er ikke nogen sikker sammenhæng mellem sværhedsgraden af astma inden graviditeten og risiko for forværring af astma i løbet af graviditeten. Heldigvis forløber langt de fleste astmatikeres graviditet og fødsel helt normalt, specielt hvis du er velbehandlet for din astma.
Vigtigt at du er velbehandlet for din astma
Mange gravide med astma er utrygge ved at tage deres astmamedicin, idet de frygter, at astmamedicin fører til misdannelser eller sygdom hos barnet. Ved rigtig brug af astmamedicin er der ikke øget risiko for skader på barnet, hverken under graviditet, fødsel eller amning. Hvis du er utryg, så spørg din læge, som vil kunne gennemgå din medicinliste.
Stabil astma hos en gravid behandles på samme måde som stabil astma hos ikke-gravide, det vil sige med inhalationssteroid som forebyggende og luftvejsudvidende inhalation som anfaldsbehandling. Der er intet der tyder på at behandling med inhalationssteroid udgør risiko for fosteret og kan ved forværring af astmasymptomer øges efter vanlig anvisning.
De nyeste former for astmamedicin, såsom anti-IgE behandling, kan ikke anbefales, fordi dette er så nye produkter, at man ikke har den fornødne erfaring. Har du samtidig høfeber (allergisk eller ikke-allergisk snue), kan du anvende de gamle antihistaminer, mens de nye og ikke-sløvende ikke bør anvendes. Det er derfor en god ide helt at undgå antihistamin i graviditeten, mens næsesteroid kan anbefales. Tabletbehandling med leukotrienantagonist, som har effekt ved både astma og snue, må ikke bruges under graviditeten.
God lungefunktion sikrer ilttilførslen til fostret
Når du er gravid, er det vigtigt, at dine lunger kan optage ilt nok til, at fostret ikke får iltmangel. Hvis du har astma, skal du derfor være velbehandlet for derved at opnå en tilstrækkelig lungefunktion og iltning af blodet, således at fosteret får den nødvendige ilttilførsel. En dårlig kontrol og behandling af astma under graviditeten kan bl.a. føre til øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, og det er således væsentligt at forebygge svære astmaanfald, da dette ikke er godt for barnet.
Tal med din læge, hvis du planlægger at blive gravid og også i løbet af din graviditet, så du sørger for, at du hele tiden er velbehandlet for din astma, har uændret god lungefunktion, og at dit barn derved også har det godt.
Kan mit barn arve min astma?
Astma er til dels arvelig, dels afhængig af miljøfaktorer, men hvad der udløser astma hos nogle og ikke hos andre, vides ikke med sikkerhed. Der findes mange teorier, men hvorfor nogle søskende får det og andre ikke, vides fortsat ikke i dag. Man ved dog, at den ældste i en søskendeflok har størst risiko, mens de mindre søskende har mindre risiko for at udvikle astma. Hvis man har anlæg, er der 25% risiko for, at ens barn arver disse. Hvis begge forældre har anlæg for sygdomme, er risikoen 50%, og hvis begge forældre har astma, er der 75% risiko for, at ens børn arver denne. Hyppigt springer det en generation over.
Anlæg for astma arves ofte sammen med anlæg for høfeber og for eksem. Det betyder, at hvis man har en af disse sygdomme, er der stor sandsynlighed for, at man også bærer på anlæg for en af de andre. Anlægget for at udvikle allergi følges også tæt med disse sygdomme.
Børn med astma har tit nogen i den nærmeste familie med astma, høfeber eller eksem. Jo flere personer i familien, der har astma, høfeber eller eksem, desto større er risikoen for, at barnet har disse arveanlæg. Det er muligt at have anlæg til en sygdom, uden at den bryder ud, men anlæggene føres alligevel videre til næste generation.
Ingen forebyggelse – men udskydning af debut ved amning
Der er forskellige holdninger til, om man kan udskyde tidspunktet for hvornår barnet får astma ved at amme. En del forskning viser, at man med amning kan gøre dette og at en særlig modermælkserstatning (som kun fås på apoteket) kan have samme virkning, hvis amningen ikke fungerer.
Andre forskere mener dog ikke, at amning har denne gavnlige effekt. Det kan godt virke forvirrende, men tanken er i det første tilfælde, at amning mindsker kontakten med fremmede proteiner, som er i komælken, så man ikke kan udvikle allergi. Tanken bag det andet tilfælde er, at børn lever for rent, og at små mængder fremmede proteiner er godt, fordi det stimulerer immunforsvaret for dermed at beskytte barnet mod at udvikle allergi.
Generelt er der ikke nogle problemer med at amme dit barn i forhold til din astmabehandling.
Tal med din læge i forbindelse med din graviditet og den efterfølgende tid for at sikre, at du er velbehandlet, og at du og dit barn har det godt.